I sin bog "Det gennemsigtige samfund" fra 2012 tager den sydkoreanske filosof Byung Chul Han endnu en gang udgangspunkt i Michel Foucaults panoptiske metafor for at udvikle begrebet "digital panoptikon". Begrebet dækker over en ny samlet synlighed, der gør det muligt at se alt gennem de elektroniske medier, startende med det enkelte individs privatsfære. Dette omfatter de sociale medier og Google-værktøjerne Earth, Maps, Briller og Street View samt YouTube. Det hyperforbundne Sydkorea har verdens hurtigste internet og er den mest avancerede sandkasse for det gennemsigtige samfund, der har udviklet sig til en slags "helligt land" for homo digitalis, hvis mobiltelefon er en forlængelse af hånden, hvorfra verden "udforskes". Den panoptiske kontrol i disciplinærsamfundet fungerede i form af overvågning fra et centralt placeret udkigspunkt med linearperspektiv. De indsatte kunne ikke se hinanden – eller den tilsynsførende – og ville have fortrukket ikke at være under observation for at bevare et minimum af frihed. Derimod har det digitale panoptikon mistet sin perspektiviske karakter, for i cybernettet ser alle alle og eksponerer sig for at blive set. Den analoge overvågnings enkelte kontrolpunkt forsvinder, og nu bliver man i stedet observeret fra alle vinkler. Men kontrollen fortsætter på anden vis og viser sig at være endnu mere effektiv. For den enkelte gør det muligt for alle andre at se vedkommendes intimsfære, hvorved der skabes en gensidig overvågning. Denne totale synlighed "nedbryder det gennemsigtige samfund og ender med at omdanne det til et kontrolsamfund. Alle kontrollerer alle", mener filosoffen. (...) Essayet "Det gennemsigtige samfund" slutter af med at postulere, at verden er ved at udvikle sig til et kæmpemæssigt panoptikon, hvor der ikke er nogen adskillelse mellem det indre og det ydre. | Entry #24443 — Discuss 0 — Variant: Standard (rigsdansk)standan
|